Mine øjne i spejlet – der er noget der
Didi opdagede et mærkeligt mønster i sine øjne, da hun kiggede i spejlet.
Dyk ned i AR-øjet i WAGZAK JUMP, tryk på hornhinden, linsen og nethinden én efter én, og find ud af hemmeligheden bag lysets rejse inde i øjet.
Fra eksperimenter med pupiller, der udvider sig og trækker sig sammen, til brilleres principper – lad os sammen med Didi kigge nærmere på, hvordan mine øjne ser verden.
Hvad er der egentlig inde i mine øjne i spejlet?

Jeg standsede op, mens jeg kiggede i spejlet.
Jeg stod foran spejlet for at børste tænder, men der var noget i min pupil. En lille prik? Nej, et mønster? Der var noget, der lignede brune striber, der drejede rundt. Hvad er det! Hvad er det her?!
Jeg holdt virkelig vejret og kiggede længe på det.

Da jeg spurgte Popo, sagde han: "Det hedder iris. Du har dit helt eget mønster." Mit eget mønster? Ligesom fingeraftryk? Hehe, det er da ret sejt.
Men Popo sagde, jeg skulle åbne JUMP-appen, så jeg gjorde det, og åh nej! Midt i mit værelse svævede der et øje! Et rigtigt øje! Der var noget gennemsigtigt, geléagtigt indeni, og man kunne se blodkar udenpå. Først var det lidt skræmmende, men da jeg trykkede på det, dukkede der navne op for de forskellige dele.

Hornhinden, tap! Linsen, tap! Nethinden, tap!

Hornhinden er ligesom et gennemsigtigt vindue foran øjet. Da jeg drejede med fingeren, kom linsen frem, og den ser virkelig mærkelig ud. En gelé-linse? Den ligner også en konveks slik. Bagved er nethinden, som ligner en biografskærm, og det er her, lyset opfanges.
Det tog lang tid at trykke på dem alle sammen. Tænk, at der er så mange ting inde i et enkelt øje.
Bliver lyset vendt på hovedet inde i øjet?

Det er det, Popo siger. "Lyset rejser inde i øjet."
Rejser? Lyset?
Det viste appen, og lysstrålen gik faktisk lige ind i hornhinden og blev brudt, da den passerede linsen. Ligesom når man stikker et sugerør i vand, så det ser ud som om det er brudt! Og så lander det plask! på nethinden.
Hvad! Verden er på hovedet!!

Træerne står på hovedet. Himlen er nedenunder, og jorden er ovenpå. Jeg blev helt forvirret og sagde: "Så ser vi alting på hovedet lige nu?!" Popo grinede og forklarede mig, at hjernen vender det hele om igen.
Hjernen!
Hjernen retter hurtigt det omvendte billede, som øjnene modtager. Vores hjerne gør det hele tiden. Selv lige nu. Jeg troede bare, jeg kiggede, men øjnene og hjernen arbejdede sammen. Haha, der foregik teamwork inde i min krop.
Bliver pupillerne virkelig større i mørke?

Jeg sagde til Banggu: "Hey, lad os prøve det her sammen!"

Jeg slukkede lyset i værelset. Jeg kiggede i spejlet i mørket. Efter cirka 30 sekunder lyste jeg på spejlet med lyset fra min mobiltelefon.
Åh nej! Pupillerne var virkelig blevet store!!

De sorte cirkler fyldte næsten halvdelen af mine øjne. Banggu ved siden af mig sagde "Puh!" og var ved at springe tilbage af overraskelse.
Da jeg så tændte lyset, krympede pupillerne. Med et sus. I realtid!
Irisen regulerer pupillens størrelse ligesom et kamerahul. Når det er mørkt, åbner den sig for at få mere lys ind, og når det er lyst, krymper den for at beskytte øjet.
Mit øje var et kamera! Åh, hvorfor har jeg først fundet ud af det nu?
Hvorfor bærer Ppuri briller?

Men så kom jeg i tanke om Ppuri. Ppuri går jo med briller. Før var jeg bare nysgerrig efter, hvorfor han gjorde det, men nu tror jeg, jeg forstår det.

Linsen skal fokusere lyset præcist på nethinden, men hos nogle øjne fokuseres lyset foran nethinden, og hos andre bagved. Så ser man sløret. Brilleglasene retter det op igen.

Jeg spurgte Ppuri: "Må jeg prøve dine briller?", og hun lånte dem til mig, men verden virkede svimlende, så jeg tog dem straks af.
Det er ikke pinligt at gå med briller. Det er at give øjnene den hjælp, de har brug for, og det er faktisk ret klogt. Da jeg fortalte det til Ppuri, grinede hun lidt genert og sagde "ihi hi".
Hvem spejler sig i bedstemors øjne?

I aften sad jeg ved siden af bedstemor og kiggede nøje på hendes øjne.
Bedstemors iris er mørkebrun. Den ligner min, men mønsteret er lidt anderledes. Der var striber omkring pupillen, der lignede træårer.
"Bedstemor, sid stille."
Jeg kunne se mig selv i bedstemors pupil. Et meget lille billede af mig selv. Med en krone på hovedet.
Bedstemor lo og sagde: "Hvad kigger du så på, din lille fyr?", og da hun lo, dannede der sig rynker i hendes øjne, og pupillerne blev lidt mindre. Måske fordi hun lo så bredt.
Var øjnene så fantastiske? De virkede som et spejl, der afspejlede bedstemoren, og som en biograf, hvor lyset rejser.
Det bedste i dag var, at jeg smilede i bedstemors øjne.
▶ WAGZAK JUMP – faktisk AR-skærm
Mød Didi direkte med AR










← Bladr til siden
Vil du springe lige ind i mine øjne?
WAGZAK JUMP — Spring ud i verden
Ofte stillede spørgsmål
Q. Fra hvilken alder kan man spille WAGZAK JUMP?
Det er designet til børn i alderen 4-12 år (primært skolebørn). Øvelserne svarer til niveauet i 5.-6. klasse.
Q. Kan barnet udføre pupilforsøget alene?
Det er et sikkert eksperiment, hvor man kun behøver et spejl og lys. Vent 30 sekunder i et mørkt rum, og kig derefter i spejlet for at observere ændringer i pupillerne. Bemærk dog, at man ikke må rette lommelygten eller mobiltelefonens blitz direkte mod øjnene, men i stedet observere ved hjælp af lyset, der reflekteres i spejlet.
Q. Hvilke sprog understøttes?
Der understøttes 30 sprog, herunder koreansk. Du kan skifte den samme lektion til et andet sprog.
Jeg vender tilbage med endnu en sjov lektion næste gang. Hilsen Didi.
